Er det nok at fjerne symptomerne, når årsagen stadig larmer?

Kroppen er så klog, at den kalder på os når den mistrives og er presset. Men vi har så travlt at vi lukker af for signalerne, eller kender vores egen krop så dårligt at vi ikke forstår signalerne.

Når vi ikke lytter, eller reagerer, så må kroppen gå til yderligheder. Den giver os eksempelvis kæbespændinger, den giver os hjertebanken, den får hoften til at smerte - eller noget helt andet. Nu kan vi ikke præstere som før- vi irriterer os over smerten og ubehaget, og nu reagerer vi, enten med indtagelse af smertestillende, sovemedicin eller andet for at vi kan fortsætte vores livstil. Bevares, det hjælper da også i en periode.

Men når vi ikke lytter - når vi ikke mærker at det gør ondt og tager os selv alvorligt - hvad er så næste trin kroppen tager for at vi lytter?

Jeg kender ikke svarene, men når man ser antallet af sygemeldinger, udbrændthed, stess, depression og angst er støt stigende, så er det måske på tide at tænke anderledes, at ændre det spor vi har lagt for hvordan vi lever.

Måske er det tid til at prøve et alternativ.